Sådan skal du bruge din Ravlygte

Der findes et utroligt stort udvalg af forskellige Ravlygter men ens for dem alle er heldigvis at du skal bruge dem på den samme måde dog med untagelse af Crystal Clear når du bruger disse om dagen, hvilket beskrives senere på siden. En Ravlygte er primært udviklet til brug i mørket og når du kommer frem til stranden et det ganske simpelt da du blot skal tænde for lygten og så er du i gang. Med en håndholdt Ravlygte skal du pege lygtens hoved ned mod strandens overflade og du kan med fordel dreje hånden fra side til side for at dække et større areal. Har du en kraftig og koncentreret Ravlygte kan du ofte lyse 30-50m frem og det betyder du hurtigt kan få et overblik over det område du bevæger dig i.


Lys aldrig på andre eller dig selv

Du skal aldrig lyse på andre da det er yderst generende og generalt kan man sige at en Ravlygte altid skal pege mod jorden når den er tændt. Der sker dog ikke noget hvis du kommer til kortvarigt at lyse på dig selv men du vil de næste minutter have svært ved at orientere dig i mørket. Det er vigtigt at især børn får fortalt dette da de mange gange bruger Ravlygterne som 'lys sværd' og det er ikke en korrekt måde at bruge lygterne på - heller ikke selvom det er børne eller begynder Ravlygter. Du kan med fordel bruge Ravbriller så bliver du ikke generet af lyset fra Ravlygten hvis du kommer til at lyse op mod dit hoved samt hvis andre på stranden skulle pege på dig med deres Ravlygte.

Hvad hvis Ravlygten løber tør for strøm ?

Alle vores Ravlygter er lavet så det er yderst let at skifte batterierne på stranden, hvis der skulle blive behov for dette. Husk altid at bruge de korrekte batterier som passer til den model Ravlygte du har og at vende dem korrekt i Ravlygten.

Hvordan bruges en Ravlygte i dagslys ?

Når du bruger en Crystal Clear i dagslys kræver det lidt øvelse da Ravjagten her foregår på en lidt anden måde end i mørket hvor du ofte gennemsøger et større stykke strand men i dagslys tænder du først Ravlygten når du befinder dig på et sted, hvor du formoder der kan være Rav og så lyser du ind i området og er der Rav i området vil du se det oplyses i en blågrøn til gulgrøn nuance. I dagslys kan du bruge en Crystal Clear når der er overskyet og himmelen ikke er for lys så før eller efter regnvejr samt i de tidlige morgentimer i tidsrummet inden der bliver helt lyst men også i skumringen vil de være rigtig effektive. En Crystal Clear er også velegnet i regnvejr blot solen ikke er fremme.

 

Sådan bruges en Ravlygte

Få svar på mange flere spørgsmål herunder eller kontakt os på 71711171

Her kan du se billeder og få et indblik i hvordan de forskellige modeller Ravlygter får Ravet til at reflektere i mørket.
Information omkring hvad du skal se efter inden du køber din første Ravlygte så du får mest ud af Ravjagten.
Crystal Clear er navnet på Ravlygter der kan bruges om dagen og selvfølgelig også i mørket med store fordele.
I serien af Ravlygter med stor bredde findes der tre forskellige modeller: EpiPower, EpiYellow samt EpiLight.
Sådan ser du om det er Rav med Ravlygten

Brug af Ravlygte | Sådan bruges en Ravlygte | Rav i mørke

© 2021 Ravfund.dk | UV lygter bedst i test