Ravfund · Guide til ravjagt
Sådan finder du Rav med din Ravlygte
Med den rigtige teknik kan en Ravlygte hurtigt afsløre selv små stykker Rav i mørket.
Det vigtigste er at bevæge lyset roligt, holde lyskeglen mod stranden og lære Ravets
karakteristiske fluorescens at kende.
Har du den rigtige Ravlygte til den måde du går på ravjagt?
Brug modelvælgeren og få forslag ud fra om du går på strand,
i vandkant, på dybt vand eller i algefyldt vand.
Åbn modelvælgeren
Sådan finder du Rav i mørket
Med en håndholdt Ravlygte retter du lygten ned mod strandens overflade og bevæger
lyset roligt fra side til side. På den måde gennemsøger du et større areal,
uden at lyskeglen bevæger sig så hurtigt, at du overser små stykker.
En kraftig og koncentreret Ravlygte kan give et godt overblik langt frem på stranden.
Det betyder dog ikke, at du kun skal kigge efter Rav langt væk. Mange små stykker
findes tættere på dig mellem sten, tang, skaller og opskyl.
Når noget lyser tydeligt op i gullige eller gyldne nuancer, bør du undersøge det nærmere.
I begyndelsen vil plast, skum, skaller og andre materialer kunne snyde øjet, men efter nogle ture
bliver det langt lettere at genkende Ravets udseende.
Sådan finder du Rav med Ravlygte i dagslys
Ravlygter er mest effektive i mørke, men en kraftig og koncentreret model kan også
bruges under mere afdæmpede lysforhold i dagtimerne.
Det fungerer bedst i overskyet vejr, tidligt om morgenen, i skumringen eller før og efter regn,
hvor det naturlige lys ikke er for kraftigt. I direkte sollys bliver kontrasten fra Ravlygten
langt svagere.
I dagslys bruger man ofte Ravlygten mere målrettet. I stedet for at gennemsøge hele stranden
med lyset, kan du først finde de områder, hvor Rav sandsynligvis ligger, og derefter bruge
Ravlygten til at kontrollere tangbælter, opskyl, sten og andre interessante steder.
Crystal Clear er særligt interessant til denne type brug, fordi serien er udviklet med fokus
på en tydelig kontrast mellem Rav og omgivelserne.
Dagslys kræver mere af både lygte og øjne.
Jo lysere omgivelserne er, desto mindre tydelig bliver fluorescensen. Derfor får du som regel
det bedste resultat i mørke eller ved svagt naturligt lys.
Se efter de rigtige steder
En Ravlygte fortæller dig, om der ligger Rav foran dig, men den fortæller ikke,
hvor på stranden du skal lede. Her er kendskab til vind, strøm, opskyl og kysten vigtigt.
Brug derfor Ravlygten der, hvor du ser tegn på opsamling af let materiale:
tanglinjer, små træstykker, skaller og andet opskyl. Det er ofte langt mere effektivt
end blot at gå kilometer efter kilometer på en ren strand.
Lys aldrig direkte på andre mennesker.
Hold som udgangspunkt altid Ravlygten rettet mod stranden eller vandet. Det kraftige lys kan være
meget generende for øjnene og kan ødelægge nattesynet i flere minutter.
Brug Ravbriller
Ravbriller er en god del af udstyret til ravjagt. De reducerer generende lys og forbedrer
kontrasten mellem Ravet og omgivelserne, så fluorescensen bliver lettere at opdage.
Det er især nyttigt, når flere Ravjægere går i samme område,
eller når du bruger en kraftig Ravlygte over længere tid.
Flere guides om Ravlygter
Du kan også kontakte os på 71 71 11 71, hvis du har spørgsmål.
Vil du finde den Ravlygte der passer bedst til din ravjagt?
Modelvælgeren sammenligner dit behov med de forskellige serier
og viser de modeller der passer bedst til dine forhold.
Find min Ravlygte